Sundhed, selvværd og arbejdsglæde

Lisbeth Zornig Andersen

Category: Personal Change

Oct 8, 2020 at 15:00 - 15:30

Event registration closing in

Oplev et gratis webinar med Lisbeth Zornig Andersen, der handler om at tage kontrollen tilbage over sin trivsel og sit arbejdsliv.

Lisbeth Zornig Andersen giver i dette foredrag konkrete bud på, hvordan man med kost, motion og tænkning kan tage kontrollen tilbage over sin trivsel og sit arbejdsliv, så man kan leve et liv i balance – og måske oveni købet overvinde en alvorlig livskrise, der stikker en kæmpekæp i hamsterhjulet. 

Det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil, måske især hvis man er presset og stresset, ude af form og i mentalt underskud. Det behøver det ikke at være. Lisbeth fortæller om sine egne simple teknikker og tilgange, der har ført til bedre helbred, stærkere krop, psykisk overskud og større livsglæde. 

Lisbeth fortæller med afsæt i en egen livskrise med konkurs om sin personlige rejse mod et liv i fysisk og mental balance. Væbnet med den nyeste viden om sammenhænge mellem krop og sind kommer Lisbeth med konkrete bud på livsmestring på den nemme og sjove måde. Stikordene er at forstå betydningen af kloge tarmbakterier, veje til et anti-inflammatorisk liv, hvad meditation og yoga kan gøre, og hvorfor god søvn er livsforlængende.

Webinaret er for alle på arbejdsmarkedet.

Lisbeth berører følgende temaer: 

  • Hvordan krop og sind spiller sammen – og hvordan du kan tage kontrollen tilbage 
  • Lisbeths livsstilsomlægning og de overraskende forandringer den førte med sig  
  • Tarmen er din anden hjerne – hvordan du gør den til din bedste ven, der passer på dig
  • Søvnens helt undervurderede betydning for din trivsel – og hvordan du opnår den
  • Hvad meditation og yoga kan gøre ikke bare for sindet, men kroppen 
  • At have attitude som en vinderhummer – og hvorfor det er vigtigt
  • Konkrete tips til en sund hverdag - overskueligt, billigt og nemt
  • Hvordan du finder de positive følelser i hverdagen og får grinet, så maven hopper

Lisbeth Zornig Andersen er 52 år, cand. polit. fra Københavns Universitet, tidligere it-specialist i Codan, Danske Bank, KMD, adm. dir. i Specialisterne, stifter og leder af Huset Zornig, regeringsudpeget formand for Børnerådet, forfatter, dokumentarist og debattør, mor til fem og tidligere børnehjemsbarn. 

Lisbeth er bogaktuel med bogen ”Zornigkuren - sundhed, selvværd og livsglæde”, som udkommer på Gyldendal i spetember. 

Webinaret afholdes tirsdag den 8. oktober 2020 kl. 15:00 - 15:30 - og det er gratis at deltage.

Glæd dig til at opleve et inspirerende oplæg. Du deltager i webinaret via din computer, tablet eller smartphone. Vi sender et link til dig via e-mail til webinaret umiddelbart før det gratis online foredrag starter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kristian Dalsgård på tlf. 8993 2213 eller krda@athenas.dk

Ved tilmelding til det gratis webinar accepterer du at du kan blive kontaktet af Athenas Danmark. Se deres datapolitik her.

Arrangør: Athenas Danmark

Event Organizer

Athenas Danmark

Athenas er Danmarks største formidler af foredrag. Vi tilbyder foredrag inden for alle prisklasser, så hvad enten der er tale om store arrangementer, erhvervskonferencer, personalemøder, foredrag for unge og gamle eller debatskabende grupper, så formidler Athenas kontakten mellem dig og din foredragsholder.

Social Media

Don’t miss out on live events!

Sign up for our newsletter and get notified when new webinars are available