Geeti Amiri

Når kulturer clasher

Geeti Amiri har skrevet bogen "Mosaik". Mosaik handler om den dansk-afghanske kvinde Dunya, der er på vej mod de 30. Hun kæmper med at finde balancen mellem de to kulturer, hun har været præget af i sin opvækst, og de to forældre, som hun spejler sig i. Vi følger hendes kærlighedsliv og forestillinger om, hvad en kærlighedsrelation skal handle om.

Her er lidt om bogen fra forfatteren selv:

Jeg gik i gang med at skrive Mosaik for rundt regnet fire år siden, da jeg stod på tærsklen til et nyt kapitel af mit liv. I flere år forinden havde jeg gjort brug af min personlige historie til at sætte fokus på den nydanske kvindekamp, men efter udgivelsen af Glansbilleder, som handlede om min kamp for at finde balancen mellem frihed og familie, blev jeg nysgerrig på, hvordan det står til i dagens Danmark for de mange kvinder og mænd, der ikke nødvendigvis tager turen forbi et krisecenter, eller bryder lydmuren med historier om at gøre op med social kontrol og æresrelateret vold. Men snarere selv skal finde en identitet mellem to verdener uden et markant oprør. Med andre ord, hvordan finder man sig selv mellem to verdener, når tilhørsforholdet både kan opleves berigende, men også splittende. For at skrive romanen har jeg derfor også været nødt til at lægge mine egne holdninger til side og være imødekommende for, at identitet kan skabes på mange måder, end kun den, som politikere og meningsdannere, hvilket jeg engang selv var, fremstiller som opskriften på danskhed. Jeg er sikker på, at det er min insisteren på at udfordre mit eget verdensbillede, som har gjort det sværere for mig selv, men til gengæld lærte det mig at skrive en roman. 

I dette onlineforedrag vil Geeti Amiri fortælle hende baggrund for at skrive bogen "Mosaik"

Om Geeti Amiri:
Mønsterbryder, systemkritiker og markant meningsdanner er nogle af titlerne, der følger i hælene på Geeti Amiri, når hun markerer sig i samfundsdebatten. Hun har igennem de sidste par år markeret sig i den offentlige debats betændte emnefelt, der gælder integration, ligestilling og religion og blevet gjort til skydeskive for kritiske røster fra det politiske højre og venstre, i minoritetsmiljøerne og ude i majoritetssamfundet.
Geeti Amiri er desuden bogaktuel med bogen “Mosaik

 

Praktisk: Webinaret foregår online og koster ikke en krone. Alt du skal gøre er at tilmelde dig. Du modtager efterfølgende et link, som du skal benytte når webinaret starter.. 

Alle der er tilmeldt på forhånd får adgang til optagelsen i 48 timer efterfølgende.