Category: Culture and Society
Top 5 over det, der kan klargøre os til en god jul i 2020.
Det er altid hyggeligt at håbe på et julemirakel, der gør alting lettere, men hvad gør vi, mens vi venter? Det har været et år præget af afsavn, tab, pres, stærke holdninger og løbske følelser, og det rimer ikke særlig godt på hygge.
Det er helt forståeligt at føle sig lammet og have lyst til at gøre som Maude og gå i seng og vente på, at det hele bare forsvinder. Men der er faktisk konkrete ting, vi kan gøre for at fjerne lammelsen, og det sætter Tommy Krabbe fokus på i dette aftenforedrag i coronajulens tegn.
Det handler ikke om, hvordan vi fletter bestemte julehjerter, eller hvilken gløgg, der smager bedst, men om hvordan vi for en stund kan lande der, hvor vi er og være sammen i vores forskellighed.
Tommy Krabbe har i mere end 1000 foredrag talt om, hvordan man kan være "én, men én iblandt", og det har ikke været mindre akturelt i dette år. Helt aktuelt har han efter de nye restriktioner i slutningen af oktober holdt samtaler med en række eksperter på www.coronatristhed.dk.
Det er blandt andet disse samtaler, han vil tage udgangspunkt i, når han præsenterer sin top 5 over ting, vi kan gøre, for at komme sammen gennem julen.
--------------
Ved tilmelding til dette webinar accepterer du, at modtage mails om lignende webinarer fra Zevio (datapolitik).